28. december 2017
Det var af en udfordring for mig at tage en travetur ned til engen og rundt om Søgård sø. Pumpeværket er ikke helt parat til de højere gear. Samtidig har julens fristelser ikke gjort det bedre, selv om Inge havde lagt begrænsning på max tre brunkager dagligt. Men der var jo andre herlige ting. Ved søen var der et svanepar med en enkelt unge. Gad vide om det var det samme par som oprindeligt havde fire unger. Politiet advarer mod færdsel på isen, selv om ikke meget tyder på den slags vejrlig. Danmark er blevet et lunere sted at opholde sig, det synes i hvert fld mange af trækfuglene.