28. januar 2018
Det offentlige rum i Lagos har mange skulpturer og kunstværker placeret rundt omkring. Mest opmærksomhed er der nok omkring skulpturen på det centrale torv Praca Gil Eanes, hvor rådhuset og de mest populære cafeer ligger. I starten  opfattede jeg skulpturen som en pige i en spøjs rumdragt. En af de mest berømte portugisiske kunstnere John Cutileiro står bag dette kunstværk fra 1973 af en af Lagos helte som ganske vist var en af de uheldige. Figuren er et minde om Kong Dom Sabastiao der forlod Lagos i 1578 for en fatal ekspedition til Marokko. "Myten om Sebastian" fortæller om kongens forsvinden og er populær i moderne portugisisk litteratur. Man troede at kongen en dag ville vende tilbage på en tåget dag.