23. januar 2018
Efter tre dage, hvor vi har plejet vores forkølelse og anden elendighed med masser af selvmedlidenhed, ja så bankede det på døren til vores lejlighed. De søde mennesker Sonja og Kjeld skulle lige checke om vores situation efter en uge var blevet bedre. Jeg må indrømme, at humøret var noget i bund og vi var trætte af snot og hosten med mere. Men besøget gav os lidt energi, og det blev yderligere bedre da Kurt lidt senere dukkede op. Vi fik kaffe på terrassen og ordnet verdenssituationen. Det flotte solskinsvejr bliver bare ved og det MÅ da hjælpe på vores forkølelse. Efter Kurts besøg tog vi ned på Campimar, hvor vi fik dejlig grøntsagssuppe samt vino verde. Ved nabobordet sad en enlig englænder 83 år da hans kone og søn ikke var mere. Han fortalte om ung kvinde han havde mødt, som havde brug for økonomisk hjælp til at komme ud af en knibe. Vi rådede ham til at løbe langt væk fra hende, da det tydeligvis var fup og svindel, men han var ikke overbevist om det.