20. januar
2018
Internetadgang er en vigtig ting for mig hvad enten jeg er hjemme
eller på ferie. Specielt under langtidsophold som vores godt 3
måneder her i Porto de Mos betyder et velfungerende
Internetforbindelse en del. I lejligheden tilbyder hoteller en
trådløs forbindelse 5Mb download 1 Mb upload for 20 Euro i 14 dage
gældende for 2 enheder. Den forbindelse deles med omkringliggende
gæster på hotellet og betyder i perioder med stor belastning at
forbindelsen ikke virker overhovedet.
Jeg har i år fundet en anden løsning som fungerer perfekt til mit
behov. Indkøb af Huawei mobil-router til ca. 100 Euro samt ekstra
mobilantenne ca. 75 Euro.
Fiscal No er nødvendig for at tegne Internetabonnement samt
mange andre daglige ting (for eksempel
rabatkort i Continente) og det koster 10,20 Euro.
Kontoret findes blandt andet i Lagos.
Jeg valgte at tegne abonnement hos Vodafon (forhandler
butik i Lagos) til 25 Euro for en måned med en 4G forbindelse og
100GB data. Der kan tilsluttes op til 10 enheder. Som det ses af
test billedet er hastigheden ca. FEM gange større end hotellets
tilbud. De 100GB data dækker nok mit behov.
Kurt ryster på hovedet ved synet af min kabelsuppe. Men det virker
og alle vore telefoner og laptop kan koble til foruden blue ray
afspiller så jeg kan se Netflix og Stephen Colbert på TV. |