17. februar 2018
Lørdag eftermiddag inviterede Inge på Cataplana på fiskerestauranten Campimar på stranden neden for vor lejlighed. Tidevandet skaber store forandringer, hvor der nogle gange ligger et bredt bælte af store rullesten som gør adgangen til vandet vanskeligt. I dag var der en bred sandstrand, hvor vandet var stigende og tæt på højvande. Stenene var i dag skubbet helt op mod restauranten og de fleste dækket af sand. Der var ikke den store glæde at spore hos Inge, som havde svært ved at udvælge de sten hun absolut ikke kan undvære at få med hjem. Men vi nød den traditionelle portugisiske fiskeret Cataplane som blev serveret i den typiske runde gryde med låg.