17. januar 2018
I går lå Inge med nedrullede gardiner og plejede sin jetlag eller forkølelse, hun var ike mange sure sild værd. Men klimaet og vejret her har alligevel fået hende på højkant i dag. Temperaturen på terrassen gik over 20 grader så skygge var en god ting. Vi tog ned til Lagos, hvor forskellige indkøb skulle ordnes. Jeg besøgte Vodafon butikken, for at købe Internet 4G abonnement til min mobil router. Prisen var 25 Euro inklusive 100 Gb data for en måned, hvilket er billigere end hotellets pris så den hopper jeg på. En betingelse var at jeg skulle registreres med at skattenummer. Derfor gik turen videre til skattekontoret, hvor jeg efter nogen besvær og hjælp fra venlige portugisere fik det ønskede nummer. Sjovt nok skulle jeg også bruge det nummer for at få rabatkort i supermarkedet Continente (i visse kredse kaldt incontinente). Det hele lykkedes, så jeg nød min dobbelt espresso, brandy og frisk presset appelsin sammen med Inge i fortovsrestauranten i Lagos. Hjemme igen kastede Inge sig i sin liggestol med frisklavet kaffe. Jeg foretrak den kølige skygge indenfor.