10 december 2018
Så oprandt dagen hvor vi forlod det triste og våde danske vintervejr. Opel Corsaen har fået et grundigt check af vores mekaniker, så den er parat til de 3200 km kørsel til "vores" dejlige lejlighed i Porto de Mos, Lagos, Portugal. Der stilles store krav til den lille bil, som er lastet med vores udrustning for fire måneder helt op til taget. Vi forlod Hjerting klokken 7:30 onsdag morgen, hvor naboerne Jens Peter, Dorte og Henning samt Rasmus vinkede farvel. Det er nu en dejlig fornemmelse at have nogle dejlige mennesker at vende tilbage til når foråret kommer til Danmark. På billedet sidder Inge i bilen på vores første stop på turen rastepladsen Hûttener Berge. Den første dag kørte vi 756 km til byen Roermond i Holland. Formålet med det besøg var indkøb af noget olie, som Inge har oplevet hjælper hende mod leddegigtens gener. De danske læger vil hellere ordinere medicin fra lægemiddel fabrikanterne med vanvittige bivirkninger, som har giver hende store gener og smerter ved afprøvning. Vi havde i øvrigt en dejlige første etape med rimelige vejrforhold. Vi plejer nemlig at køre i øsende regnvejr, men dette slap vi for denne gang. Vores søn Per mente vi også skulle kigge forbi Rockwools fabrik i byen, men den "sprang vi over".